Home Phone Email

Hvorfor dyrke Yoga





Yogaøvelserne er en fantastisk effektiv og god form for motion

Vær sammen med andre

Der er mange fordele for dig  ved at dyrke yoga i graviditeten.Yoga for gravide indeholder øvelser, der er specielt tilrettelagt til dig og din gravide krop.  

Da undervisningen foregår på små hold vil der altid være mulighed for individuel rådgivning og vejledning. 

Du kan således deltage i undervisningen uanset hvor langt du er henne i din graviditet.

Du får her mulighed for at være med til fødselsforberedelse hvor underviseren er en erfaren jordemoder & yogalærer.

Forebygger gener i graviditeten

Mange oplever at have gener i graviditeten i form af vand i kroppen(ødemer), rygsmerter, smerter fra iskiasnerven eller en træg mave.

Ved at deltage i yoga for gravide får du konkrete værktøjer som f.eks.: venepumpeøvelser. 

I yoga praksis kalder man øvelser for Asanas.
Disse er tit forbundet med dybe stræk, der netop løsner op for evt. spændinger og giver mere plads til dig og dine baby, da det løsner op i hele kroppen.

Yogaøvelserne motionerer kroppen i et roligt tempo, hvor alle kan deltage uanset fysisk form og hvor langt du er henne i din graviditet.

Lære vejrtrækning til fødsel

Åndedrættet er liv

I yogaen er der meget fokus på åndedrættet. 

Der indgår vejrtrækningsøvelser(pranayama)i lektionerne.

Du vil således lære at kunne kontrollere og styre din vejrtrækning og nyde den positive effekt både i graviditeten, men ikke mindst til fødsel, når du skal arbejde med veerne.
 
De fleste vil nok beskrive veer som smertefulde. Jeg lover dig med mit kursus ikke nogen smertefri fødsel.

Vi har som mennesker for vane at spænde op når noget gør ondt. Men veerne er den eneste ‘smerte’, der giver mening. 

Hvis du forsøger at undgå smerten forhindrer du sindet i at få at vide om den er farlig eller nyttig. 

Sindet kan derfor ikke gøre sig færdig med den og den bliver ved med at forstyrre (bevidst eller ubevidst).

Sindet interesserer sig for hvad du oplever, fordi det må vide om det er noget der kan true dig eller noget du har brug.

Sindet er dit vigtigste redskab for at opretholde livet!

Du kan på kurset tilegne dig en metode hvor du kan give slip og spænde af i kroppen, selvom du synes at veen gør ondt og acceptere smerten/veen. 
 

Sundhedsstyrelsen anbefaler motion i graviditeten

Motion og styrketræning under graviditeten øger velværet og gavner helbredet

Generelt anbefales motion under graviditeten mindst 30 minutter om dagen
 
- Overdriv ikke motion under graviditeten

- Undgå overophedning og væskemangel, når du dyrker motion under graviditeten

Fordele ved at være fysisk aktiv i graviditeten for både mor & barn 

For moderen:

  • Mindsker rygsmerter, forstoppelse, hævelse og oppustethed
  • Forebygger forhøjet blodtryk og mindsker risikoen for at udvikle svangerskabsforgiftning
  • Nedsætter risiko for at udvikle graviditetssukkersyge
  • Mindsker vægtstigning
  • Fører til, at dit humør bliver bedre, du får mere energi, bedre nattesøvn
  • Reducerer forekomst af komplikationer under fødslen
  • Medvirker til hurtigere at komme sig efter fødslen
  • Øger selvværd og nedsætter risiko for fødselsdepression
  • Øger ikke risikoen for at føde for tidligt – hvis graviditeten er normal

For barnet:

  • Færre børn er overvægtige ved fødslen
  • Uændret antal børn er undervægtige ved fødslen