Lidt om mig

I mine snart 20 år inden for jordemoderfaget har jeg tilegnet mig mange erfaringer og færdigheder, som jeg brænder for at give videre til dig der er gravid.
Jer er flyttet til Aabenraa i 2010 og nyder at bo her sammen med mine tre drenge (min mand 😉 og to sønner).


I mit daglige arbejde som jordemoder møder jeg gravide kvinder i mange forskellige sammenhænge, idet jeg både har konsultation, fødselsforberedelse og arbejder på fødegangen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa.

Jeg er selv stødt på yogaen for første gang, da jeg ventede mit første barn, og har siden praktiseret yoga i mange forskellige former.
Siden 2017 har jeg undervist yoga for gravide- bl.a. ved Ms yoga i Sønderborg og gennem AOF.


Jeg brænder for at vejlede og hjælpe gravide og fødende gennem de glæder og udfordringer, graviditeten byder på. De gravide hører mig ofte sige, at det er vigtigt, at være fysisk aktiv i graviditeten og skabe velvære i sin gravide krop.

Derudover er det vigtigt, at forberede sig på fødslen og det glæder jeg mig til at hjælpe dig med.

Jeg holder mig løbende opdateret for dig og har blandt andet deltaget i følgende kurser:

Spinning Babies, workshop Hamburg, Germany

Uddannelse i Fødselshypnose ved Tove Kyhl